Jeg benytter ikke entydigt én terapiretning, men jeg orienterer mig bredt og henter inspiration fra flere forskellige retninger, alt efter hvad der giver mening i situationen.

Jeg er oprindeligt uddannet indenfor den psykodynamiske og mentaliseringsbaserede tilgang. Den psykodynamiske tilgang er den som mange kender fra Freud, hvor der fokuseres meget på barndommen og de mønstre vi har med os, som har det med at gentage sig senere i livet. Dernæst den mentaliseringsbaserede tilgang, som er en nyere strømning indenfor det psykodynamiske, som indeholder elementer fra flere retninger. Kort sagt, handler det om evnen til at forstå sammenhængen mellem adfærd og mentale tilstande, både hos en selv og andre. 

I de senere år er jeg også begyndt at beskæftige mig med det kognitive område, både kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi. Indenfor kognitiv adfærdsterapi, arbejdes der som udgangspunkt med at ændre/omorganisere uhensigtsmæssige tankemønstre. Indenfor det metakognitive arbejdes der snarere med at give slip på tankerne, og øve sig i at tænke mindre.

De førstnævnte terapier kan i ren forstand være meget langvarige, hvorimod de kognitive terapier fungerer bedre i de mere kortvarige forløb. Det afhænger i høj grad af problemstillingen og klienten.

Som udgangspunkt er mine terapiforløb altid skræddersyede, og tilpasset den enkeltes problemstilling og personlighed. Jeg arbejder ikke udelukkende med ovenstående retninger, men er også inspireret af andre retninger qua min baggrund og erhvervserfaring, herunder kan nævnes det narrative, systemiske og eksistentialistiske perspektiv når dette giver mening.

Grundlæggende er jeg altid optaget af en medfølelsesfokuseret tilgang i terapien. Det betyder at, jeg har fokus på hvordan vi taler til og om os selv, og hvordan vi kan anskue os selv og vores oplevelser på en kærlig, medfølende måde.